Den lille laban

    Laban
     
   

Forord

   

D. 8/7 1950 blev der født en rask lille dreng. Den raske lille dreng blev straks fjernet fra moderen og anbragt på et sikkert spædbarnsbørnehjem!
Der tilbragte han de to første leveår. Hvorefter drengen’s mormor ( ma-mor ) kom og tog ham med til Haslev. Hvor han voksede op, opdraget med kærlig men fast hånd
( klask ).

   
  • Forfatter = John Jensen    
  • År  2004
  • Udgivet!  ( ikke endnu! )
  • Forlægger  ( rendt af helvede til
     
   

De første år i Haslev

   
  1. Så vidt det er redaktionen kendt, var det vist en rigtig lille tyksak der voksede op på Ringstedvej 75 ( Haslev ). Men da han blev ældre ( og mere mobil! ) rendte han dog fedtet af sig!
    Det var en rask lille gut, som absolut ikke var en skid klar over hvad man måtte sige eller gøre. Det fandt han dog ud af hen af vejen ( klask ).
   
  • Rosa.

Der kom tit en kvinde på besøg. Hun hed Rosa og var så sød og rar over for den lille laban! Hver gang hun var kørt, sagde min mormor : den knallert!  Hvad det betød anede den lille laban jo ikke meget om. Det gik selvfølgeligt også galt en dag!
Den lille laban rendte ude på vejen og legede med de andre englebørn, da Rosa kom cyklende. Hun kom godt forbi ( labanen ) og gik på visit hos min mormor. Da der var gået en sladders tid, kom Rosa ud igen, satte sig op på cyklen for at køre hjem. Da hun passerede den lille laban,  sagde hun : ( så sødt det venlige menneske ) farvel lille John. Farvel din knallert! Sagde den lille laban og legede videre med de andre små englebørn.

     
   
  • Hjælpsomhed.

Labanens hjælpsomhed var uden grænser. Han havde lagt mærke til, at hver efterår gik morfar ( ma-far ) og rev alle de visne kartoffeltoppe sammen. Hvis nu man var smart! Så hev man sgu lortet op mens de var grønne og oprejst! Det gik labanen så ellers i gang med. Men som tiden gik og morfars hjemkomst nærmede sig, fik labanen skrupler. Det var vist ikke sikkert at morfar ville værdsætte den uvurderlige hjælp fra labanen!

Lige før ma-fars hjemkomst, kom vandet! Vandet flaskede ud over fjæset på den lille laban. Tante Birte som var på besøg kom susende for at høre om hvad der dog var galt.
Den lille laban nåede ikke at forklare sig. Ma-far kom, tog labanen i hårtoppen og bar ham ned til det sønderskudte kartoffelbed! Der fik labanen  en lektion i at omgås haver osv.

     
   
  • Sovsen.

Små labaner  har vist en god iagttagelses evne. Han havde set når ma-mor lave mad. Især når der blev lavet sovs.
Maden var klar og ma-far var ved at komme! Sovsen var alene et øjeblik. Det udnyttede den lille laban. Der blev doktoreret lidt på sovsen. Der blev benyttet salt. Vist nok en del! Ma-far kom og der blev serveret! Ma-far blev meget mærkelig i fjæset! Ma-mor skulle også smage hvilket resulterede i samme mærkelige udtryk!
Ude fra haven kunne labanen høre : Den laaaaaban!

     
   
  • Børnerim.

Årene gik og labanen begyndte at kikke sig omkring. Der var masser af andre små englebørn rundt omkring. Det blev til en fast tømret lille klike!
Der var ingen der gik i børnehave den gang, så de havde tiden for sig selv. Der blev rendt ture i skoven. Så langt man nu turde! Der blev snakket meget om børnelokkere den gang! ( vi mødte sgu aldrig en! ). Der var jo også diverse søde små børnerim. Det var jo en sport at kunne dem udenad!
Der var et som lød sådanne :  Ole bole gik i skole i sin moders underkjole! Det er da en sød lille en!
Den lille laban var selvfølgelig stolt som en pave. Han kunne hele teksten udenad.
Der kom en dreng med aviser til os. Han hed tilfældigvis også Ole. Der var jo en fin lejlighed til at deklamere verset!
Den lille laban stod uden for huset da Ole avisdreng kom kørende. Ole bole verset blev liret af. Fuldstændigt fejlfrit. Den lille laban var stolt som en pave ( igen ). Ole bole gloede som en stængerotte. Hvorefter han gik hen og tog fat i krebsen på den lille laban.
Døren til huset røg op med et brag, og der stod ma-mor! : Det er rigtigt, sagde hun. Bare giv ham nogen øretæver hvis han er fræk. Ole bole benyttede sig dog ikke af det generøse tilbud! Han slap labanen og kørte sin vej.

     
   
  • En bonderøv.

Det var vinter på et tidspunkt. Labanen og de andre englebørn rendte og legede ude i sneen. Der blev lavet snebolde og bygget snehuler. Den gang, kom der en del hestevogne kørende forbi. De fik sommetider en snebold efter sig i alt uskyldighed!!!!
Der kom en ældre bonde kørende med sin hestevogn. Det foregik i et langsomt og behageligt tempo!
Labanen stod parat med sin snebold. Bonderøven kunne bare komme! Men da bonde-røven var ud for labanen,  svinge han med pisken så han ramte labanen tværs over mulen!  Det hyl der kom, slog onsdags sirenen med adskillige oktaver! Alle de andre englebørn kom rendende for at se på hærværket! Der var en røøøøød streg tværs over ansigtet på den lille laban! Efter den omgang var det kun biler han kastede snebolde efter!

     
   
  • Højdepisning.

Den lille laban var god til sport. Der var særligt en disciplin han var virkelig god til og det var højde pisning! Den lille laban kunne virkelig pisse højt. Han slog sin egen højde med flere længder
( pisselængder ). Gårdspladsen til huset var hegnet inde med et plankeværk. I den ene ende af plankeværket havde ma-far lavet sådan et lille aftrædeserum, hvor man kunne gå ind og aflevere en tår når man var trængende! Den lille laban benyttede flittigt dette aftrædeserum!.
 Man da han var i gang med at træne til verdensmesterskabet, blev der ikke pisset i kummen. Nej det forgik over plankeværket! Som du sikkert har gættet kom ma-far gående forbi en dag ( på den forkerte side! ). Den stråle der blev leveret, ramte lige oven i ma-fars kasket
De ord der blev brugt, var overhovedet ikke beregnet til sådan en lille drengs øre! Derfor bliver de heller ikke gengivet her på denne skrift!
Naboens knægt Freddy stod og så det. Han glemmer det aldrig! Hver gang man møder ham : Kan du huske…………!

     
   
  • Et sybord.

 Der var et lille sybord, med to skuffer i. I den ene skuffe havde labanen alt sit legetøj i, og i den anden var alt ma-mors sytøj. Den lille laban kunne godt finde på at sidde og lege under sybordet.
Når den lille laban sad under sybordet, satte morbror Wigand sig altid på en stol og betragtede labanen. Når der var gået et stykke tid, rejste labanen sig op og knaldede grødspanden op i sybordet, så det hoppe og dansede! ( av for helvede ). Morbror Wigand syntes at det var hyle skægt at sidde og betragte forløbet. Han kunne sidde i timevis og vente på drønet. Labanen så som regel at morbror Wigand satte sig til rette. Ja ja tænkte labanen, sæt du dig bare, jeg skal sgu nok huske……..! Det må indrømmes. Morbror Wigand fik rigeligt at grine af. Når først der var gået et stykke tid, glemte labanen tid og sted! Baaang sagde det så. Og morbror Wigand fik igen ondt i maven!

     
   
  • Små båndoptagere!

Det er vel ingen hemmelighed at små børn ikke alene er små børn, men også små båndoptagere ( eller mp3 afspillere som det hedder i dag! ). Alt hvad de voksne siger kommer tilbage. ( gerne på det mest ubelejlige tidspunkt ). På Ringstedvej hvor labanen boede var der et kvindemenneske som elskede at hænge ud af vinduet og snakke/råbe med sine veninder. Og hver gang sagde ma-mor: ja….bare hun kan hænge ud af vinduet og slamrer! En dag da kvindemennesket var i gang med en dialog, passede det med labanens hjemkomst, han passerede lige under den livlige dialog. Bemærkningen fra labanen lod da heller ikke vente på sig: ja……bare du kan hænge ud af vinduet og slamrer. SMÆK  sagde vinduet og sludremaskinen var væk. Belønningen for den bemærkning, var at hver gang labanen kom inden for havelågen kom der en meget vred mand til syne i sladdervinduet og sagde: kan du komme ud! Og det kunne labanen sagtens. Det var da bare samme vej tilbage ( lidt hurtigere ). Labanen gik selvfølgelig hjem og aflagde beretning til ma-mor om hvor dygtig han havde været og det faldt sgu ud til den gamles fulde tilfredshed. Den gamle var for øvrigt selv noget af en sludremaskine. Bagerst i haven blev der som regel sladret. Desværre var der en hæk og ma-mor var ikke så stor. Men så hoppede man da bare på en af kartoffelrækkerne. Som regel var der gerne 4 flade kartoffelrækker. Det gav anledning til mange syrlige kommentar fra labanen

     
   
  • Små båndoptagere!

Det er vel ingen hemmelighed at små børn ikke alene er små børn, men også små båndoptagere ( eller mp3 afspillere som det hedder i dag! ). Alt hvad de voksne siger kommer tilbage. ( gerne på det mest ubelejlige tidspunkt ). På Ringstedvej hvor labanen boede var der et kvindemenneske som elskede at hænge ud af vinduet og snakke/råbe med sine veninder. Og hver gang sagde ma-mor: ja….bare hun kan hænge ud af vinduet og slamrer! En dag da kvindemennesket var i gang med en dialog, passede det med labanens hjemkomst, han passerede lige under den livlige dialog. Bemærkningen fra labanen lod da heller ikke vente på sig: ja……bare du kan hænge ud af vinduet og slamrer. SMÆK  sagde vinduet og sludremaskinen var væk. Belønningen for den bemærkning, var at hver gang labanen kom inden for havelågen kom der en meget vred mand til syne i sladdervinduet og sagde: kan du komme ud! Og det kunne labanen sagtens. Det var da bare samme vej tilbage ( lidt hurtigere ). Labanen gik selvfølgelig hjem og aflagde beretning til ma-mor om hvor dygtig han havde været og det faldt sgu ud til den gamles fulde tilfredshed. Den gamle var for øvrigt selv noget af en sludremaskine. Bagerst i haven blev der som regel sladret. Desværre var der en hæk og ma-mor var ikke så stor. Men så hoppede man da bare på en af kartoffelrækkerne. Som regel var der gerne 4 flade kartoffelrækker. Det gav anledning til mange syrlige kommentar fra labanen

     
   
  • Lærer at cykle.

Den lille laban var utrolig naiv. Man kunne sagtens bilde ham ind at månen var lavet af grøn ost!
På et tidspunkt fik han sin første cykel. Men  han skulle jo først lære at kører på skabet. Wigand var selvfølgelig yderst hjælpsom. Han forklarede den lille laban de såkaldte færdselsregler!
Du skal huske sagde han. At når du skal dreje, så skal du hoppe om på bagagebæren og kikke dig godt for inden du drejer! Den lille laban syntes jo nok at det lød lidt for besværligt. Den der cykel karriere lå vist langt ude i fremtiden. Labanen begyndte at hyyyle, hvilket fik den gamle ( ma-mor ) til at tage affære! ( morbror Wigand fik besked på at holde sin kæft ).
Der blev sat en kæp om bag ved sadlen på den lille racercykel. Og så var det ellers derudaf. Den gamle ma-far var med til at støtte den lille laban. Der blev satme tegnet nogen ottetaller, da vi gled derudaf. Den gamle holdt dog godt fast ( hvis ikke han holdt sig på maven af grin ). Da vi kom hjem fik labanen et skub, så han kørte solo ned af indkørslen. Turen endte med stort spetakkel inde i et plankeværk! ( styret sad løst ) Den lille laban blev godt nok tosset! ( den gamle ma-far fik ondt i maven!! ) han skulle satme aldrig op på sådan et monstrum igen. Satme aldrig mere! Men som tiden gik fik han dog lært den svære kunst, i at betjene sådan et monstrum!

     
   
  • Cykler solo.

Labanen fik lært at håndterer sådan et monstrum af en cykel. Der blev cyklet nogen ture ude i fædrelandet. Ma-far var med, for labanen var jo ikke så gammel endnu. Under cykelturen kom det frem at labanen ikke var så godt til at kende forskel på højre og venstre. Labanen kørte forrest, og når vi nåede til et vejkryds råbte ma-far hvad side vi sku kører til. Og så var det at det kneb med det der venstre højre halløj. Labanen fik en dybdegående forklaring om hvad der var højre og venstre, men det hjalp ikke en skid, næste gang der var et vejkryds var den gal igen. Labanen var jo lidt småflov over at han ikke kunne kende forskel på det der højre og venstrehalløj, så hver gang vi nåede til et vejkryds tog han farten af så ma-far kunne komme uden om. ( han kendte jo forskel på højre og venstre ). Men ma-far ( den skid ) havde luret den. Han kørte sgu da bare lige så langsomt som labanen, og så havde vi jo alligevel balladen. Og fanden satme om ikke den gamle ged var ved at krepere af grin.

     
   
  • Orientering.

Morbror Wigand var en gavmild person. Han sørgede for at den lille laban fik fornøjelse af de forskellige årstider nu når de var der. Når det var nytår, sørgede morbror Wigand for at den lille laban vidste det. Hver gang den lille laban kom ud i gården, kom der en lynkineser susende over plankeværket! Det medførte en del hyl og skrig.  Men i det store hele var labanen godt orienteret!

     
   
  • Alene hjemme.

En gang imellem gik de gamle ud og besøgte noget familie eller hvad det nu var. Så var labanen alene hjemme. Det gik ikke stille af. Der blev ført krig! Krigen var skånselsløs. Der var ingen der blev skånet. Stole lysekroner og hvad der ellers kom i vejen, blev brutalt fjernet! ( tilintetgjort ).

På et tidspunkt var krigen bevæget sig ud på gårdspladsen. Forsvarene var gået i stilling i vaskehuset. Fjenden havde forskanset sig bag et plankeværk! Fjenden skulle bekæmpes med vand. Felthæren selv, betjente våbnet. Men den skide fjende var sgu ikke til at få ramt på. Han stod tørt og godt bag plankeværket. Der blev sprøjtet, men intet skete!

Så skulle de allierede sgu hjem og æde! Sådan et forræderi kan kun belønnes på en måde. Det blev vandkanonen! Forræderen var ganske våd ( pletskud ) da han abdicerede! Der var vist noget med at han frøs af helvede til. Det var vist nok omkring vintertid! Det resulterede jo også i at kæ…..
Moderen kom på besøg, for at beklage sig over behandlingen af de allierede! Gud døderme om ikke hun sagde til den store feltherre : Sådan noget må du ikke gøre. For så kommer julemanden ikke forbi og giver dig nogen julegaver! Feltherren gloede som en åndssvag. Han var da godt klar over at alle de bløde pakker og alt det andet man ikke kunne bruge til en skid, kom fra familien af.
Hvis det virkelig var julemanden, kunne man vel nok forvente en bedre kvalitet! 

     
   
  • Kortspil.

Der var jo ikke så meget underhold den gang da labanen var en rigtig laban! Fjernsynet var ikke så gammelt. Og der var absolut ingen computer!
Ma-far og labanen tog sig gerne et spil kort. Der blev spillet intens og der blev snydt! Mens ma-far var på arbejde havde labanen rigelig med tid til at mærke kortene! Man kunne faktisk godt spille dem med bagsiden opad. Der blev blandet og givet kort. Det faldt så heldigt ud, at labanen fik alle es’erne og hvad der ellers var af nødvendigheder, for at vinde stort.
Hvis vi nu havde spillet poker havde ma-far vundet stort. For man kunne absolut intet se på hans fjæs! Den stakkels mand fik tæsk efter noder, men man så aldrig en trækning i hans ansigt. Der blev spillet det ene spil efter det andet. Men han vandt sgu aldrig.
Havde det været nede i det vilde vesten. Var denne beretning aldrig blevet skrevet! ( dernede havde de en særlig behandling af labaner ).

     
   
  • Nordskovbanden.

Jeg har før nævnt Nordskoven. Der er brugt mange timer dernede! Det var faktisk sådan, at der var noget som hed Nordskovbanden. Den var der faktisk før vi kom til!  Vi arvede den faktisk fra vores forgænger!  ”Forgængerne” blev til sidst så store, at de ikke kunne passe Nordskovbanden længere!  ( der kom koner, børn og fast arbejde! ).
Labanen og hans deciple  tog over. Nordskovbanden blev styret med hård hånd. Der var ingen fremmede elementer som fik lov til at færdes i Nordskoven. Hvis der virkelig var nogen der uforvarent  kom inden for grænsen  gjaldede krigsråbet ( Bøøøøh ) straks igennem skoven. Hvorefter dyr og mennesker rendte af helvede til.

Der var nogen ( stakkels ) skovarbejdere som selvfølgelig rendte dernede i Nordskoven. De havde sådan nogen små to mandshytter med en enkelt brændeovn i, så de kunne holde varmen når det var koldt. De hytter blev straks dømt ”fjendeterritorium”. De blev angrebet, væltet og trampet flade! Til sidst var der overhovedet ikke nogen ”fjender” tilbage.

På et tidspunkt var der et par tøsebørn som blev taget til fange. De blev ført helt ind til højborgen. Der blev de afhørt og senere taget til nåde!
De fik lov til at komme med på patrulje, og de gæve krigere viste dem deres kunnen og færdigheder. Der var en disciplin hvor der var et par krigere der knælede ned på jorden. På skulderen havde de en svær kæp ( fra den ene til den anden ). Det var så meningen at en tredjemand skulle sætte sig overskrævs på kæppen, hvorefter de to krigere skulle løfte ham op fra jorden. Labanen var en af løfterne.  Da der blev rettet op kom der en kæmpe eksplosion fra de nederste ana(l)tonale dele! Og det var sgu absolut ikke mening. Her havde krigerne nede i Nordskoven gået og givet sig selv gudestatus. Og så kommer der sådan en banal lyd og spolerer hele gudedyrkelsen! Desuden var der jo et tøsebørn tilstede, og så skulle sådan noget absolut ikke ske! Kæppe gangen måtte opgives da den forreste bære var ved at dø af grin ( forræder ).
De to tøsebørn blev senere nægtet adgang til Nordskoven, da deres fader fik at vide hvor hans to tøsebørn færdedes henne! ( sure skid ).

Labanen havde fået fat i en pibe, og så skulle der ryges tobak. Der var jo ikke megen mønt imellem hænderne dengang! Men labanen var jo ikke so dum. Der blev sgu da bare samlet smøger ude i rendestenen. Det fleste var godt nok cigar skodder. Men det var jo også tobak. Labanen drog til skovs, sammen med sine to bedste vender. Piben blev stoppet og der blev tændt op! Piben gik på omgang, men hver gang de to kammerater fik den kunne de ikke holde liv i den! Der blev dømt skvaderøv og labanen huggede straks piben ud af hånden på fjolset. Labanen skulle nok vise hvordan man holdt liv i sådan et apparat!

Han brugte hele sin lunge kapacitet  på at holde liv i skabet. Straffen lod heller ikke vente på sig. Labanen blev pludselig helt grøn i ansigtet. Peben blev glemt og der var en der blev ahh så dårlig. Det var begge ender det gik ud over. Det sagde både knæk bræk og skide være med det! Labanen var sgu dårlig. Han blev selvfølgelig fuldt helt hjem af sine grinende kammerater.
Den næste dag var det udflugts tur med skolen. Labanen lå, lit de parade ( eller hvad fanden de gør på fransk ) han skulle slet ingen steder.

     
   
  • Kartoffelhøst

Når det blev efterår, gravede ma-far alle kartoflerne op. Og så fik de lov til at ligge et par dage for at tørre inden de blev lagt ind.
Det var blevet aften og mørkt. Labanen stod ude i haven og gloede. Der kom en af venderne kørende ude på vejen. Han skulle da have en af de nyopgravede kartofler i nakken. Men på den tid af dagen sidder sigtekornet omme i nakken. Der blev skudt alt for højt. Kartoflen var ved at gå i kredsløb!  Efter en rum tid sagde det klir!  Det var genboens store vindue ( umuligt at ramme ved siden af ) der røg sig en tur.

Uha uha, det var sgu noget lort. Der var vist noget med at man kunne risikerer et par flade. Labanen gjorde som ham Englænderen i middelalderen. Han søgte tilflugt nede i skoven. Nærmere bestemt, Nordskoven. Der gik labanen og gloede til det var ved at være sengetid. Han kom godt hjem uden at møde nogen.
De næste par dage, blev der kikket godt over skuldrene. Men alt forløb fredeligt. Der var dog genboens nabo tøser. De kunne ikke nære sig. Med et stort gin over fjæset sku de selvfølgelig stå og råbe : var det dig der…. Nej blev der sagt!

Dagene gik og en dag omme på en mark bag genboen, gik labanen og var ved at sætte drage op. Det var en der var hjemmelavet. Den var faktisk lige så stor som labanen selv. Når den kom i luften så den smadder flot ud.

På netop dette meget ubelejlige tidspunkt, valgte genboen at slå til! Ham kom slentrende over marken, over mod labanen. Ja hvad fanden skulle labanen gør. Dragen stod højt og flot på himmelen. Sku han smide lortet og rende af helvede til. Han havde jo selv bygget vidunderet. Dragen blev på himmelen, og labanen blev stående.

Der blev indledt en dialog : var det dig der kastede en kartoffel igennem min rude for leden aften. Ææææh bææææh. Du kan lige så godt indrømme. Æææææh bæææææh. hvis ikke du indrømmer går jeg til politiet. Jooooh det var vist nok mig osv.

Der blev aftalt at labanen sku betale for en ny rude. Det sku selvfølgelig forgå i små pikante afdrag. Labanen havde jo ikke så mange penge.
Labanen stillede hver torsdag og lagde en ti’er ( vist nok!! ). Efterhånden som afdragene løb af stablen. Fik naboen ( det store kvaj ) større og støre grin på fjæset. Til sidst sagde han dog at jeg ikke skulle betale mere. Han havde solgt en stump rude som blev til overs
( sagde han ). Ma-mor,  blev nysgerrig, hun sku vide hvad labanen rendte over til genboen efter. ( hun har ikke fået svar endnu ).

     
   
  • Fremmede i Nordskoven

En dag var der gæster i Nordskoven. Det var 3 snottede møjknægte. De havde gemt deres cykler i en grøft. De blev fundet alligevel! ( intet kunne skjules ). Herefter blev luften lukket ud af samtlige cykler. Hvorefter Nordskovbanden fordelte sig i de omkringstående træer. Efter en rum tid dukkede de ubudne gæster op og Nordskovbanden sad og lurede i træerne. Da gæsterne opdagede deres flade cykler, blev der højlydt lovet solide øretæver til den fæle synder, som havde lukket luften ud af deres cykler.
Nordskovbanden gav sig herefter til kende, hvorved de ubudne forsvandt som dug for solen! Inden Nordskovbanden var nået ned fra træerne og kommet ud på vejen. var de ubudne, faktisk nået op i beboet område, trækkende deres flade cykler!

Der var en anden gang, der kom ubudne gæster i Nordskoven. Denne gang var det en voksen mand i selskab med 2 tøsebørn! Der var ingen pardon, luften røg ud af alle tre cykler. Da det denne gang drejede sig om en voksen mand, var det vist ikke helt sikkert at blive på stedet. Så Nordskovbanden fortrak. De fortsatte deres patrulje og glemte alt om de ubudne!  Da Nordskovbanden nåede til skovens udkant og skulle til at gå hjemad, stod der lige pludselig en meget vred mand. Det var vores ubudne ven med de tre tøsebørn! Han havde været oppe og låne en cykelpumpe og det var ham der havde pumpet alle tre cykler. De andre piveskidere var rendt af helvede til. Men labanen ( det kvaj ) blev stående. Der vankede lussinger. Der vankede faktisk en for værd pumpetag som den stakkels mand havde gennemført. Tre cykler kan blive til mange lussinger! Labanen var helt postkasserød da  efter behørig samtale gik hjemad. 

     
   
  • Besøg hos vennerne

Labanen tog sin cykel en dag og kørte ned for at besøge et par af sine gode venner. Labanen var på besøg et stykke tid, så skulle han hjem igen. Da han kom ud til sin cykel, var der smurt tandpasta på sadlen. Labanen opdage straks via sit skarpe røngtensyn hærværket. Han så også et par grinende ansigter inde i vinduet. Tandpastaen blev tørret væk. Der blev vinket til de grinende ansigter i vinduet, og labanen satte sig op på sin cykel. Ved den manøvre opdage labanen at der sgu også var smurt tandpasta på undersiden af håndtagene på cykelstyret. De smilende ansigter i vinduet var der stadig! ( med et større smil ).

     
   
  • Bevæbning

Nordskovbanden var bevæbnet med bue og pil. På et tidspunkt var det på tide at modanisere. Det blev vedtaget at man skulle have slangebøsser! Det var jo ikke det store forsvarsbudget man havde den gang. Man måtte gøre det selv. Det var ikke så svært at skaffe en tvedelt gren. Gummislangen var heller ikke så svær at skaffe. Men det kneb sgu med at skaffe et passende stykke læder. Det var under overvejelse, at forgribe sig på skoletasken. Men den fik lov til at leve!
Oppe på loftet stod der et par gamle træskostøvler. De havde stået der i mange år. De var lige så stive som et kakkelovnsrør. De stod et meget mørkt sted og de var ma-fars! Umiddelbart  lignede det ikke noget som skulle bruges mere i dette liv ( eller deres ). Labanen benyttede sig af den mørke placering af støvlerne! Der blev skåret en passende lap ud af skaftet på støvlerne. Slangebøssen fungerede perfekt. Nordskovbanden var velbevæbnet ( igen ).

Nu var det sådan med den gamle ma-far. Han havde et fantastisk godt radar/snudeskaft som fortalte ham når labanen havde været på færde! Næste dags aften da labanen kom hjem efter en hård dag i Nordskoven. Sad den gamle ma-far, godt rød i femøren og med sammenknebne læber. Hvilket plejede at betyde en helvedes ballade. Labanen var dog på dette tidspunkt begyndt at få glæde af sin lange opvækst  med Ota’s berømte havregryn! ( stor og stærk ). Ma-far nøjedes med at kyle den stakkels støvle ned i gulvet og skælle ud. Hvilket kunne være slemt nok. Nordskovbanden fik lov til at beholde sin bevæbning.   

     
   
  • Springstav

En springstav havde Nordskovbanden også. Det var sådan en man brugte når man skulle over åen. Den var ca. 2-3 meter lang, og det var som regel en grand rafte. Der var en af medlemmerne som havde slæbt sin fætter med en dag. Disse to gutter optrådte også med en springstaver, men de var ikke så meget for at bruge den!
Labanen skulle selvfølgelig hører om de var nogen tøsedrenge som ikke turde springe over åen med sådan en bette kæp. Det satte ikke rigtig noget gang i det. Så måtte labanen jo vise fjolserne hvordan man betjente sådan en tingest.
Labanen tog tilløb og satte ellers over åen. Jeg nævnte før at vi som regel brugte en grand rafte. Fordi de var stive i det, de fjedrede ikke. Den springstaver som fjolserne var i besid-delse af var ikke en grand rafte. Da labanen nåede midten af åen buede staveren, som en flitsbue. Labanen sejlede sidelæns i gennem luften. Satte godt nok fødderne på modsatte bred. Men røg så ellers på røven ned i det værste smat, som kunne findes på hele åstrækningen!  Labanen måtte have hjælp for at komme på ret køl igen. Hans gode ven Pedder, fandt et tørt sted helt oppe ved albuen, hvorefter labanen blev trukket op igen.

Mærkelig nok, lød der ingen latterbrøl igennem den sommerlyse bøgeskov. Men det var kanske på grund af den i det ovenstående afsnits nævnte OTA effekt!     

     
   
  • Julegaver

Når det er jul vanker der julegaver, og det var noget labanen var temmelig glad for. Ja han var så glad for gaver at han havde meget svært ved at holde grabberne væk! De gamle måtte bruge alt deres fantasi for at kamuflere julegaverne inden det blev juleaften. Det var lige meget hvor de blev gemt, så blev de fundet og beset! ( de store gaver ). Til sidst var de gamle dog blevet så dygtige til den der gemmeleg, at labanen ikke kunde finde julegaverne før de lå under træet! Et år til jul, hvor labanen forgæves havde ledt efter store pakker. Sneg han sig ind til juletræet i et ubevogtet øjeblik. Han satte sig til at studere gaverne. Der var en del at kikke på. Der var store og små gaver. Da labanen havde siddet der og ”kikket” en rum tid, røg døren til stuen op og der stod ma-far. Afsløringen var total. Den allerstørste gave til labanen, kørte solo hen over gulvet. Det var ikke til at komme uden om. Der blev ikke dasket! Der blev grinet. Den gamle ma-far var ved at krepere af grin. Så vidt man husker blev labanen vist nok lidt flov!

     
   
  • Uartige historier

Labanen gik en dag over til naboens små tøsebørn, for at fortælle nogen af sine brandsjofle vittigheder. De små tøsebørn hørte efter med megen opmærksomhed ( ti hi, fnis fnis ). Pludselig dukkede moderen op bag døren : så kan du godt gå hjem. Du skal ikke stå her og fortælle frække historie, meddelte moderen labanen. De små tøsebørn istemte med det samme, at labanen ivertilfælde ikke sku stå her og fortælle dem uartige historier! Man kan egentlig undre sig over at moderen ventede med at komme frem til historien var fortalt færdig. Der var jo ikke den ringeste tvivl om hvad det var for nogen historier labanen stod og fortalte!   

     
   
  • I skole.

Det blev jo tid til at gå i skole. Det var absolut ikke noget der passede labanen! Den første dag da labanen stod i skolegården, tænkte han: hvad fanden laver jeg her! ( det holdt sig resten af skoleforløbet ). Der var jo noget der hed skoletandlæge. Fy for satan, der stod jo en gammel heks med et helvedes stort bor i sin rynkede hånd. Det var sgu ikke noget for labanen. Han lagde sit tandlægekort på trappen, og så gik det ellers hjemaf. Nå……du er rigtignok kommet tidligt hjem sagde ma-mor. Ja ja sagde labanen, og gik ud og legede. Men der kom en forræder på besøg. Det var labanens bedste ven. Fannerme om ikke skiderikken gik ind og sagde til ma-mor at labanen var stukket af fra tanddoktoren! Men det var jo ham der blev ”vandet” en gang da der blev ført krig! Så det var vel tak for sidst.

Senere i skoleforløbet, havde labanen meldt sig til noget der hed skrivemaskineundervisning. Det var på frivillig basis. Det kunne da være skægt at sidde og lege med sådan en. Men det så vist ud til at den kvindelige dame som sku lære labanen at skrive på maskine, havde tænkt sig at det absolut ikke var legetøj. Tænk sig so/kællingen forlangte sgu at labanen gik ned og vaskede sine naturligt nussede grabber. Det blev enden på den gloværdige  skriv på maskine karriere!

     
   

Syg.

Labanen var blevet syg. ( ikke en gang planlagt ). Ma-mor var bekymret, så der blev sendt bud efter lægen. Lægen kom, kikkede på labanen og hev en sprøjte frem. Men labanen var af den mening, at hjemme hos sig selv skulle man ikke stikkes. Det var kun noget man blev udsat for når man var dum nok til at opsøge lægen af egen fri vilje!
Men lægen var en travl og samtidig effektiv mand. Han tog fat i nakken på labanen og bøjede hans ( skrigende ) hoved ned imellem benene. I denne meget ydmygende stilling fik labanen et prik i sin røv. ( mærkede overhovedet ikke noget ). Efter den behandling mente labanen at det var på tide at underholde lægen, med sin viden om selvlysende bandeord. Ord som, skiderik og bøssekarl var kun nogen af de blide der blev brugt. Lægen blev meget meget stram i ansigtet, munden var kun en streg. Man kunne se på lægen at han mente labanen ikke var færdigbehandlet. Men da ma-mor stod ved siden af, valgte han at buldre ned af trappen.
Ma-mor kom op og fortalte labanen, at sådan måtte han ikke opføre sig. Men med labanens egne ord: det vil jeg sgu skide på.

     
   
  • Luftkanon

Da labanen var 14 år erhvervede han sig en luftkanon. Det var noget som kunde skyde, og det blev der. Omme på bagsiden af udhuset var der nogen små staldvinduer. De var jo fine til at skyde til måls efter. ( pling, pling ). Ma-far var godt nok efter labanen for at hører om hvornår han havde tænkt sig at få noget nyt glas i de ruder han havde sønderskudt. Det hastede ikke mente labanen, der var jo stadig nogen stumper der kunne sige pling!
Labanen havde en dag sat en lille dims op som han brugte som skydeskive. Den var ikke så nem at få has på, så der røg nogen skud derudad. ( kvajet kunne stadig ikke ramme ). Ma-mor kom og sagde at nu skulle labanen holde op. Det havde labanen dog ikke lyst til, den lille genstridige dims skulle jo likvideres, koste hvad det ville. Jeg melder dig til politiet, sagde ma-mor. Ha, ha sagde labanen og knaldede videre. Næste morgen da labanen lå og sov de uskyldiges ( tunge ) søvn, lød der nogen tunge faste trin på trappen og der blev banket på døren: det er politiet lød en dyb stemme ude fra trappen. Hmmmm….ja ja sagde labanen, som ikke gad stå op. Det er politiet lød det igen ude fra trappen med meget brøsig røst. Så kom labanen på højkant og gik hen til døren. Ganske rigtig, der stod sgu en betjent ( skriver Hans ) uden for! De har en luftbøsse unge mand, sagde den sorte. Jaaah det har jeg vist sagde labanen. Vil de vise mig hvor den er sagde den sorte. Jaaaah sagde labanen og fulgte den sorte ned i vaskehuset hvor labanen havde gemt vidunderet. Den sorte knækkede kanonen og kikkede igennem løbet. Og der var der jo riffelgang. Er du rigtig klog, sagde den sorte, der er jo riffelgang.
Inden den sorte skulle af sted skulle ma-mor lige sikre sig at labanen var ordentlig pasifiseret  . Hun fik et meget overbevisende grædekoneansigt på fjæset, hvorefter hun sagde til den sorte: han slår mig! Det, det gør han vel ikke sagde den sorte. Så kan han ( labanen ) komme op på stationen og få en endefuld! Med disse ord kørte den sorte igen. Da den sorte var borte, strøg den gamle græde-konefjæset og sagde til labanen: nu ved du hvad du har og rette dig efter. Der stod labanen totalt afvæbnet og kunne ikke gøre en skid. ( det skal lige siges, at labanen aldrig havde rørt/banket/skudt/
kvalt/sparket den gamle ).     

     
   
  • Grankogledans

Det lyder utroligt, men nede i Nordskoven opstod der en dans som kom til at gå under navnet grankogledans. Det startede med at Mogens F mødte op iført lortebrun skindhue. Som om ikke det var nok, så havde kvajet slået klapperne ned og så utrolig dum ud. Det kunne jo kun ende på en måde! Der kom en grankogle susende igennem luften. ( labanen var skytten! ) Den ramte lige i den lortebrune ( klunk ) med den tykke ende. Mogens F begyndte at sejle rundt som en fuld mand og der kom underlig lyde fra bæreren af den lortebrune skindhue! ( uhhhhh, uhhhhh ). Han havde samtid et utroligt fjollet udtryk i ansigtet. Efter en lille danseopvisning, blev han dog normal igen
( bortset fra den lortebrune skindhue ) Denne opvisning kom til at hedde: grankogledans!  

     
   
  • På visit

Labanen og hans gode ven Pedder, havde truffet et par flinke fyre. De boede nede på vængerne, så der var labanen og Pedder på visit. Midt i det hele skulle de flinke fyre ind og æde. Det æderri tog en helvedes tid, så labanen blev utålmodig. Han begyndte at vandre over forbi vinduerne hvor de sad og dinerede. ( Pedder sagde godt nok at han skulle lade være ). Da labanen havde taget et par ture stod faderen til de flinke fyre pludselig i døren. Kan du liste spurgte han labanen. Ja labanen mente godt at han kunne liste. Det var jo en af disciplinerne nede i Nordskoven. Det var jo nødvendigt at kunne liste. Man kunne liste sig ind på et dyr eller på nogen af de ubudne gæster som kom der! Jo…… labanen mente godt at han kunne liste. Så kan du liste hjem sagde faderen til de flinke fyre. Labanen liste hjem fulgt af sin gode ven Pedder. De vente tilbage til Nordskoven og kom aldrig over på vængerne mere!  

     
   
  • Ringeklokken

Der var en skiderik som var et meget uheldigt bekendtskab for labanen. Tænk sig en gang, skiderikken lokke labanen ud en mørk aften hvorefter de gik ned og ringe på hos en skolelære ( en af smækkerne ). Der var en lille lund hvor de for ind og gemte sig. Da de havde sidder der et stykke tid, var det jo på tide at komme videre. Labanen mente at de skulle gå igennem lunden, men det mente skiderikken ikke var nødvendigt. Ham den dumme lære var for længst vendt tilbage til sit fjernsyn. Da de var ud for huset hvor læren boede kom der et stormvejr iført sutsko drønende ud fra indkørslen. Labanen og skiderikken rendte hver sin vej. Og nu er det jo sådan at hver gang det drejer sig om forfølgelse og lovning på øretæver, så er det altid labanen det går ud over. Labanen rendte for livet med hr. sutsko lige i hælende. Det var tæt på tilfangetagelse, da labanen lavede et gigantisk spring til siden over et elektrisk hegn og ind i en fold. Der kunne hr. sutsko ikke komme ind på grund af sutskoene. Kan du så komme her brølede hr. sutsko. Nej lød det inde fra mørket. Næste dag i skolen, da vi begyndte på timen sagde læren: at hun skulle hilse fra hr. sutsko og sige, at næste gang vi var nede og ringe på, kunne vi da bare komme inden for. Det er vel ikke nødvendigt at sige at der blev skrald grinet i klassen og labanen havde meget røde øre.

     
   

En bemærkning.

Det var jo ikke altid at ham labanen tænkte sig om, inden han sagde noget. Han glemte somme tider at kikke sig omkring, inden han lukkede noget  ud!
labanen var nede hos venderne, det forgik ude på græsset, det var høj sommer og fint vejr. Da de havde stået og sludret lidt siger labanen: Jeg har en bums på pikken. Der blev ikke svaret på bemærkningen, det ku jo være at labanen ikke havde talt tydeligt nok siden de ikke bemærkede det. Sådan en bemærkning ku vel ellers nok frembringe et par fnis! Labanen sagde så med høj stemme: Jeg har en bums på pikken! Først efter den bemærkning, fandt fjolset på at kikke sig omkring. Det var jo som sagt sommer. Døre og vinduer stod på vid gab, og lige inden for døren stod vendernes mor og storesøster. De kunne sagtens følge den ”interessante” samtale som forgik uden for. Søsteren var jo ikke en de sædvanlige strygebrætter man så rundt omkring, det var faktisk en flot pige. Nu når labanen var i gang med at se sig for, kunne han jo lige så godt studere vendernes fjæs. Og der var sgu det ventede fnis. ( højt og tydeligt ).

     
   
  • Fodbold.

Der var mange marker rundt omkring Haslev den gang da labanen var i labanalderen! ( er vist ikke overstået helt endnu! ). Der var en mark hvor der blev spillet lidt fodbold en gang imellem. Nu var der jo ikke så mange spillere, det forgik derfor sådan at en stod på mål og alle spillede mod alle!
Labanen stod på mål. Der kom en spiller galoperende og der blev skudt på mål. Labanen røg til vejrs som en raket, knaldede bolden en så den drønede derudad. Det tog to dage at finde den igen!..............Det var labanens version! ………Ifølge de andre spilleres version, blev der skudt på mål, hvorved labanens arme og ene ben ryger i vejret. ( flot og elefant ) Ved denne manøvre væltede labanen som et fældet træ! Det eneste og absolut eneste fag labanen var stiv i da han gik i skole var gymnastik! Og der er vel en naturlig grund til at fodbold i dag rager labanen og hujende larmende bralderskid i et par slidte arbejdsbukser! 

En anden gang der blev spillet bold, rendte labanen rundt med en pibe i munden, man kunne jo lige så godt ryge lidt tobak nu når man rendte rundt. Labanen rendte i fuld fart efter en som havde bolden, lige pludselig stopper fjolset op med det resultat at labanen render ind i ham. Der var sgu ikke andet end pibehovedet uden for kæften efter dette sammenstød . og som sædvanlig blev der grinet rundt omkring.
     
   
  • Biograftur.

Den gang da labanen var en rigtig lille( møjunge ) laban, var der en kvindelig dame i radiofonien, som hed Inge Åsted ( sådan ca. ). Hun optrådte med en lille mus som hed Hannibal. Hver aften sad den lille laban med lytterne helt inde i krystalapparatet, han sku høre musen Hannibal. På et tidspunkt blev der lavet en film om/med kællingen og Hannibal. Hannibal var en tegnet figur som de havde sat ind i filmen. Det var labanen bedøvende ligeglad med, han slugte det hele råt!

Hver gang Hannibal  optrådte på det hvide lærred, kom der et vildt jubelråb fra den lille laban ( HA HA HA HA HA HA HA HA  ). Han grinede højt og ( aldeles ) larmende. Da det havde stået på et stykke tid, var der en af de større tøser som vendte sig om : ka, do så holde din kæft! Og det kunne den lille laban. Han trak overhovedet ikke vejret under resten af  forestillingen. ( 10 % overdrevet ).

Det var jo med en blandet følelse/fornøjelse labanen forlod biografteateret! ( det var vist nok en af de første konflikter labanen havde med en af repræsentanterne fra det modsatte køn
     
   
  • Et feriebarn.

Der var en gut som hed Peter, han kom fra Køge og var feriebarn i Haslev. Feriebarnet var blevet gode venner med rødderne fra Nordskovbanden, og blev taget med på tur rundt omkring. Peder, Peter/feriebarn og labanen var ude og gå en tur ud over markerne. Peder og feriebarnet gik forrest og et stykke bag efter kom labanen med sin flitsbue som han gik og skød med. Oppe i byen hos byens førende legetøjsbutik kunne man købe nogen rigtige pile med jernspids. Sådan en havde labanen erhvervet sig. Det var sjovt at gå og skyde op i luften, så kunne man stå og kikke på pilen når den steg til himmelsk, langt, langt op, og så den lange vej ned igen.

Labanen havde lige sendt pilen af sted på en ordentlig himmelflugter! Og så må man sige, at hvis ikke ham feriebarnet absolut skulle holde ferie lige netop på dette tidspunkt, ja så havde han sgu ikke fået pilen oven i hovedet. ”kvajet” gik lige der hvor pilen skulle lande. Som sagt fik han pilen lige oven i hovedet. Det sagde gok og pilen faldt derefter til jorden. Faktisk så det egentlig meget sjovt ud. Da pilen ramte, var det lige som at se en sprællemand. Arme og ben røg til vejrs og der kom et ordentlig hyl fra feriebarnet. ( forståeligt ).

Vi måtte en tur tilbage til Peders mor, så hun kunne syne skaden. Hun fik at vide at det var nogen slemme rødder fra Paraselvej, der havde kylet en sten efter feriebarnet og ramt ham oven i bolden. Man snakker om at et blik kan tale. Hun kikkede på labanen og blikket talte sit tydelige sprog, det sagde: i er fulde af løgn og jeg kikker på synderen. Men hun sagde ikke noget. ( den kælling var guld værd ). Feriebarnet fik en hue på og så gik turen igen ud over markerne. Men der blev ikke skudt i vejret mere.  

     
   
  • Myrdet høne.

Der var somme tider at der sneg sig en fremmed ind på Nordskovbandens territorium. Den fæle skiderik var sgu bevæbnet med bue og pil. Ikke nok med det, han gik sgu hen og skød en høne. Det skulle han aldrig have gjort. N/mordskovbanden fik fat i synderen, omringede ham og krigsråbet ( bøøøøøøh ) gjaldede ind i hovedet på ham, hvilket var nok til at han hylede som en stukket gris. Han fik derefter besked på at smutte og aldrig vise sig mere ( hvilket han heller ikke gjorde ). Hvis der sku myrdes høns sku Nordskovbanden nok selv gøre det!

     
   
  • Elektrisk tog.

I mellem alle de julegaver labanen modtog ( en gang imellem ) var der et elektrisk tog. Det havde labanen meget glæde af. Efterhånden blev den lille DSB bane udvidet, den fyldte faktisk hele gulvet oppe på labanens værelse. DSB banen kørte flittigt, selv om der en gang imellem stod sabotage på programmet! Sabotagen forgik på den måde, at der blev sat en lynkineser fast i en af vognene. Når kineseren futtede af, lette hele togstammen en halv meter ( ca. ) fra skinnerne. Det så meget livagtigt ud. Labanen syntes at det var en uhyre morsom leg ( fjols ). Efterhånden blev DSB toget jo lidt ridset i lakken, og transformeren gik heller ikke så godt mere. Labanen var jo en nysgerrig sjæl, så der blev kikket ind i transformeren. Den blev rigtigt rodet igennem. Men det store fjols havde glemt at hive stikket ud, så der blev arbejdet under spænding. Der kom så også en tydelig markering, labanen fik en over de nysgerrige poliolabber! ( det kildede satme helt ned i dillergøjen, men kan dog ikke anbefales ).

     
   
  • Bank.

Der var et stort dumt gavehoved, som blev kaldt nosse Benny. Og når man er et stort dumt gavehoved er det ganske naturligt at man får bank en gang imellem. Nosse Benny havde fået sine velfortjente bank, og var rendt skrigende hjem. Fjolset havde glemt sin lortebrune skindhue ( næsten alle unger rendte rundt i lortebrune skindhuer og så utrolige dumme ud, den gang ). Nosse Benny’s hue blev fyldt op med jord og parkeret på fortovet.

Da der var gået en times tid kom Nosse Benny’s lillesøster kørende og inviterede labanen op til en personlig samtale hos det fædrene ophav. Labanen og et stk. tøsebarn som var et par år ældre end labanen gik  deropad. Men nu var det jo sådan den gang, at personlige samtaler gav sådan nogen varme ører, så labanen fik betænkeligheder. Han sagde til tøsebarnet om ikke hun kunne klare denne affære uden labanen’s hjælp. Det kunne tøsebarnet da godt. Gå du bare hjem sagde hun til labanen. ( de kan sgu være utrolig seje sådan nogen kællinger ). Næste dag var labanen nysgerrig, han skulle ud og kikke øre! Man der var ikke sket noget for det fædrene ophav var faktisk skide flink, og kunne godt fører en dialog med hænderne i lommen
     
   
  • Luftkanon/bøsse.

En dag da labanen kom hjem fra arbejde sad sheriffen i stuens bedste lænestol! ( var ellers reserveret til ma-far ). Sheriffen hev en luftpistol op af sin mappe og spurgte om labanen kendte noget til den. Det gjorde labanen da godt nok, og han havde lånt den ud til J..B…… ( delle ). Delle havde været en tur på Paracelvej og dernede boede der nogen usædvanlig frække unger. Det kunne kun ende med at der var en af de værste som fik et skud hagl i røven. Samtidig med at de var usædvanlig frække, var de også nogen store sladrehanke. Det var så grunden til at sheriffen sad og ventede på labanen en sen aftenstund. Ma-mor skulle også give sit besyv med og det bestod i at labanen blev jaget ud i udhuset for at hente den sidste luftkanaon. På vej ind blev luftkanonen bøjet over en stoleryg, så den lignede en vinkel. Men sheriffen kunne godt bruge den alligevel. Han drog af med hele våbensamlingen!

Efter at sheriffen var draget af med våbensamlingen, blev bevæbningen af Nordskovbanden reduceret en hel del. Nordskovbanden var ellers gået bort fra bue og pil. De havde sgu fået en lidt mere moderne bevæbning. Der blev leget krig nede i Nordskoven, dvs. alle mod alle. ( nu skal det siges det var ikke sådan nogen luftkanoner som man ser i dag. Der var ikke noget der hed riffelgang på nogen af dem og drivfjederen var fra et gammelt rullegardin, sådan ca.  men de kunne da godt give et blåt mærke og der lød et pænt klask når de ramte et par røvballer. ) Der blev listet rundt i skoven og når man mødte en modstander blev der afgivet et skud/klask og så var det ellers med at komme af sted inden kvajet fik tid til at skyde igen. Man var jo uden bevæbning indtil man havde fået ladt kanonen igen. Når man havde en træffer blev man belønnet med et : av for satan. Når der rigtigt blev skreget igennem, ophørte samtlige krigshandlinger øjeblikkeligt og alle deltagere af det yderst realistiske krigsspil kom styrtende fra alle sider for at studere  haveristen.

Man har tit set i vittighederne, at man kan få en såkaldt midderskildning, når man er under beskydning! Det skete rent faktisk nede i Nordskoven. Det startede med et ordentlig hyl, hvorefter alle mand kom styrtende for at beundrer havaristen. Oppe i hovedbunden var der en røøøød  stribe fra det hagl der var pløjet sig igenmen hovedbunden.
Der var en som ikke rigtig deltog i krigshandlingerne det var Delle, han var lidt for ømskindet til at deltage i den sport. En dag da det var blevet fyraften og vi stod med alle de blå mærker, midderskildninger og hvad der ellers var af krigsskader. Stod Delle ganske uberørt uden så meget som et lille blår mærke. Der blev indledt en klapjagt efter tøsedrengen og da der var gået en tid kunne man hører igennem skoven: avvvvvvv.   

     
   
  • Telefonfis.

Der har vel lige siden telefonen blev opfundet været et fænomen der hed telefonfis!  Det var der også da labanen var en lille laban. Det var arrangeret på den måde at labanen skulle ringe op til byens slagter og spørge om vedkommende havde et grisehoved. Efter et bekræftende svar skulle labanen sige: så må du da se forfærdelig ud!  det var planen. Labanen puttede 10 øre i den sultne telefon automat. Ringede til byens førende slagter, fik fat i et eller andet vidunder ( kvindemenneske ). Labanen spurgte: har du et grisehoved Vidunderet: hvem er det til. Labanen: ææææææææh…….har du et grisehoved. Vidunderet: hvem er det til. Labanen: ææææææææh……..har du et grisehoved. Vidunderet: nej har du! Labanen: nej jeg ser ikke så farlig ud som dig, hi, hi hæ, hæ hyl, hyl snot, snot. Bang så lagde labanen røret på. Der blev ikke lavet flere opkald. ( der var sgu mere magt over tingene nede i Nordskoven ).  

     
   
  • Skal du være fræk.

Labanen boede som sagt på Ringstedvej, på et tidspunkt dukkede der en kasse op som man kaldte et fjernsyn. Det var meget interessant at sidde og glo på sådan et vidunder. Men desværre gik det ud over øjnene. De blev tørre eller hvad der nu skete! I stedet for at rende og gnide øjne hele tiden, udviklede labanen nogen mærkelige ansigttrækninger. Det var vist noget med at lave abefjæs og samtidig spile øjnene op. Det lignede spassernes  årsudflugt, men det hjalp da lidt. Men der kom mange fjernsynsfjæs i løbet af en dag. En dag stod vi og snakkede på Ringstedvej, og der passerede en af de store drenge. Selvfølgelig passede det sådan, at da det store lømmel kørte forbi på cykel, kom der et fjernsynsfjæs fra labanen. Skal du være fræk sagde det store lømmel og stillede sin cykel. Hvorefter han smøgede ærmerne op og gik over mod labanen. ( den stakkels laban var jo ikke i stand til at forklare hvad et fjernsynsfjæs var for noget ).  Heldigvis stod der en knægt sammen med labanen som var på alder med det store lømmel. Han klarede ærterne og labanen slap for videre klask/tiltale.   

     
   
  • Opdragelse

Labanen blev opdraget, men det kneb vist lidt med indlæringsprocessen. Ma-mor fandt ud af at bruge et kosteskaft når det kneb med indlæringen! Så kunne man da altid banke lærdommen ind. En dag var læreprocessen  flyttet ud på gårdspladsen ( det var fint vejr ). Lærdommen gik lystigt for sig, labanen hylede som en stukket gris og den gamle bankede løs. Lige pludselig fik hun kikket ud på vejen, der stod to små unger. De stod med vidt åben mund og nogen gevaldige store øjne. Læreprocessen blev hermed afbrudt og labanen fik tid til at gemme sig ( ved den 7 kartoffelrække ).

Da labanen var fyldt 10 år kom han en dag hjem fra skole. Han gik forbi ma-mor og var som sædvanlig lidt småfræk. Jeg skal læææære dig sagde ma-mor og for efter labanen med kosteskaftet i hånden. Jagten endte ude i vaskehuset og labanen skulle have garvet rygstykkerne. Men fannerme om ikke labanen vendte sig om og hev kosteskaftet ud af ma-mors flittige hænder. Det var så slut på den håndfaste opdragelse, resten af læreprocessen forgik verbalt!  

     
   
  • Godnatsang

Vi kender vist alle sammen Beatles og Rolling stones. Det var virkelig noget der satte gang i musikkulturen! Labanen måtte også følge med, det var virkelig noget der ville noget! Når labanen gik i seng om aftenen var hovedet smæk fyldt med sange som han havde hørt i dagens løb. De skulle ud igen og så var der ikke andet at gøre end synge dem ud! Labanen sang sig i søvn hver nat. Det lød af helvede til og de forbipasserende fik sig vist et billigt grin. Genboens tøser var flittige til at komme med bemærkninger! ( det var labanen ligeglad med ). Man kunne ikke ligefremt sige at labanen mestrede det Engelske sprog, så det blev noget hjemmestrikket noget som vist ikke lød så godt. Den gamle ma-mor spurgte tit med bekymret stemme om ikke det var på tide at hæve med skønsangen. Men det sked labanen på. Med tiden blev der dog roligt på Ringstedvej om aftenen/natten. Til sidst fandt labanen ud af at det var mere støjforurening end sang han præsterede!

     
   
  • Knallert.

Da labanen var 15 år fandt han ud af at han ville have en knallert. Han var godt nok ikke gammel nok til at kører på vejen med sådan en monstrum, men det gik vel nok. Når man skulle kører på vejen skulle man også have en forsikring på ”dyret”!  Sådan en kunne man få tegnet/lavet nede hos ”Torsken” . ”Torsken” boede nede på Bøttemosevej og handlede med gamle knallerter og motorcykler. Der var ikke noget der hed personnummer den gang, og da labanen lignede en der var fyldt 16, gik han bare ind og fik tegnet en forsikring. NosseBenny var med og tænk sig en gang, mens ”Torsken” sad og skrev en forsikring ud til labanen, sagde Nossebenny: og så er han ikke en gang gammel nok! Va siger du sagde ”Torsken”. Men labanen havde fået sparket idioten/NosseBenny over skinnebenet. Nåååh….det var bare mig selv jeg mente sagde NosseBenny.  Labanen fik sin forsikring.  

En dag labanen var ude og kører en tur, mødte han en gammel mand som også var ude og ”tøffe”  en tur. Labanen kørte fint uden om den gamle og gled rask derudad. Da labanen havde kørt lidt, kunne han hører noget tøf, tøf bag ved! Det var sgu den gamle der kom glidende. Han gled lige så fint uden om og labanen kunne ikke gøre en skid. Gashåndtaget var vredet som en Colaflaske, der var ikke mere at give af. Den gamle forsvandt i horisonten! Labanen kørte direkte hjem. Og så kom ”knalddyret” ellers til doktor. Der blev sgu pillet ved mekanikken, så maskinen ikke fik åndenød sådan lige med det samme! Den gamle mand så labanen dog ikke mere til.

     
   
  • Teaterforestilling.

Der var en af gutterne der fandt ud af at der skulle laves en teaterforestilling! Han havde lavet et manuskript hvor man kunne læse det hele. Det var et helvedes hus at skrive sådan et manuskript og der var ikke noget der hed duplikeringsmaskine. Hver deltager lånte  manuskriptet med hjem, så hver skuespiller kunne læse det og samtidig lære sin rolle uden ad. En af skuespillerne var labanen, og nu er det sådan at labanen skal skrive på alt, samt lave om på det skrevne! Således også med manuskriptet. Der var lavet en del om da det blev afleveret igen. Det var forlænget med diverse eder og forbandelser osv. Forfatteren nåede at læse en ordentlig remse op inden han opdagede ”rettelserne”. Forfatteren blev sgu sur og gik i gang med at strege ud. ( en del arbejde ). Handlingen gik i sin enkelthed ud på, at der kom en kvindelig dame til lægen med et hekseskud. Hun lægger sig op på en briks hvorved der ryger en finke af panden ( bralderskid ). Lægen siger : nu har vi skuddet og så mangler vi bare heksen. Prøverne osv. var færdige og forestillingen skulle løbe af stablen. Der var kommet 5 tilskuer ( gratis adgang ) og forestillingen gik i gang. Labanen overspillede af helvede til ( som han plejede at gøre ), men det var da det der fik publikummerne til at grine! ( og forfatteren til at gå ud af sit gode skind ).

     
   
  • Hårvask.

Labanen fik en dag rengøringsdille! Han fandt ud af at der skulle vaskes hår. Det skulle ikke være nødvendig at bruge det traditionelle hårshampo, man kunne sagtens bruge tandpasta. Det skumme da godt nok når man brugte det på bisserne.
Labanen fil vasket hår, det gik fint……. men det kneb med at få redt det igennem. Det var sgu godt at alle små uvorne unger var maskinklippet den gang ( også labanen ). Et par dage efter var det tid til den månedlige maskinklipning. Den rare barber spurgte om labanen havde været ude og høste. Han var jo ved at trække hovedet af labanen når han skulle trække riven igennem høstakken. ( der blev ikke svaret ).

     
   
  • Går med aviser.

På et tidspunkt under opvæksten sku labanen ud og bestille noget ( ifølge ma-mor ). Han sku ud med aviser. Det blev Dagbladet, og labanen tjente den svimlende sum af 40 kroner om måneden. Halvdelen af beløbet blev konfiskeret af ma-mor for som hun sagde : sådan en knajt har godt af at betale husla-je!
Oppe på Dagbaldes redaktion i Haslev hvor vi hentede aviserne, var der to halvgamle stødere som sad i forkonteret. Bag ved var der en kvindelig dame, som sad og tæskede på en skrivemaskine! Der var vist noget med at hende krampen og manden der kom fra Ringsted med aviserne var blevet lidt lune på hinanden ( de blev senere gift ). Kontorfitten lavede kaffe til den elskede hver dag, den blev brygget i et rum ved siden af hendes kontor. Der var en lille el kogeplade hvor kontorfitten satte vand over i en kedel, og den kedel var så ellers overladt til sig selv. Det blev naturligvis groft udnyttet, der blev sgu hældt salt ned i kaffevandet! De små uskyldige avisbude ventede spændt på at den kommende brudgom sku have sin lille kaffetår.
Den dag i dag er det stadig en anledning til stor beundring og lamslået benovelse over avismanden. Ikke en trækning var der på hans fjæs. Det var virkelig en forelsket avismand, hans kommende kone sku absolut ikke have skældeudballe så tidligt i forløbet, ikke en lyd hørte man. Det gik dog lidt ud over den forventede morsomme effekt sådan en handling eller sku indebære. Labanen gik småskuffet ud med det satans aviser.   

     
   
  • Klatrer i træer.

 Der blev selvfølgelig klatret i træer nede i Nordskoven. Det drejede sig om at komme først op, og højest. Det var jo gerne labanen  der rendte med præmien og førstepræmien var retten til at lade vandet ( oppe fra trætoppen af ). Det medførte en del råben og skrigen fra fjolserne neden under, men når man sku så skulle man!
Set bagefter var det noget forfærdeligt svineri, men det syntes labanen ikke. Han syntes det var skide skægt. ( det samme syntes de som stadig stod på jorden ).

     
   
  • Boksekamp.

Da labanen var 16 år ca. var han en tur i Faxe Ladeplads sammen med gutterne. Det var  hovedsagelig for at drikke de to bajer der var kvoten den gang! Der blev skyllet to hurtige bajer ned, så kunne man holde den gående resten af aftenen. Labanen kom dinglende forbi Gefion kroen,
( eller hvad fanden den hed ). Der mødte han en lille spirevip som kom gående sammen med sin dulle! Labanen var som sagt slingerfuldt, så et sammenstød var uundgåeligt. Se dig for sagde spirevippen. Hol sin kæææft, sagde labanen. Spirevippen for hen til labanen: prik, prik så havde labanen fået et par på hovedet. Va satan skal du sla! Sagde labanen, og så blev der langet ud efter spirevippen. Men den lille gnom, var sgu væk da bøffen kom susende og sådan gik det hele tiden. Prik, prik, bøffen kom susende og væk var spirevippen. Labanen scorede overhovedet ikke nogen point, de gik til spirevippen alle sammen. Den allierede labanen havde med, stod godt nok og heppede på labanen, men det holdt op da der kom en stor kornfed bondedreng og stillede sig foran ham. Heldigvis kom kromutter og standsede kampen, men da hængte labanen også hen over spirevippen. Ku man ikke ramme ham ku man da altid hænge over ham. Labanen og den allierede ku så gå hen på den lille banegård og finde en vandhane så labanen ku få skyllet noget af det røde af sig ( han lave sgu adskillige pletskud den lille lort ). Der var en vandhane, men der var ikke noget ”bøj” på, den gik lige ud. Det så labanen ikke ( som sædvanlig ). Labanen skruede op for fuld knald og vandet pissede lang op i ærmet. Den allierede grinede højt og hjerteligt. ( det gjorde han vist mange gange den aften ).  

     
   
  • Kuglepen.

Labanen var blevet udstyret med en kuglepen og sådan en kan man tegne og skrive med. I mangel af papir……………..tjaaaah så kunne man jo bruge sin tissemand! Det gjorde labanen, resultatet var noget der lignede en gang kryds og bolle. Som det går med unger i den alder, så glemmer man det nuværende projekt og går i gang med det næste. Således også med labanen. Det næste projekt var en tur i Haslev fri luft bassin sammen med gutterne. Man kan vel tænke sig hvad der skete da labanen fik smidt tøjet og optrådte i bar røv og peberrod! Hele kunstværket optrådte stadig på peberroden. De to venner ( plus nogen andre ) fik sig en hjertelig og sund latter ( røvhuller ). Labanen blev meget meget flov. Det havde da været rart hvis man havde husket at fjerne kunstværket. Det betød ikke så meget med vennerne. ( de var vant til labanen’s tossestreger ), men alle de andre….øv.  

     
   
  • Skolelægen

Labanen var hos skolelægen, der fik han et plaster på som han skulle gå med et par dage ( eller tre ) Det ville derefter vise via røde knopper at man havde modstandskraft mod tuberkulose. Labanen havde ikke nogen røde knopper, og når man ikke havde det skulle man vaccineres ( uha, uha ). Det var en såkaldt calmettevaccination, men så viste det sig at skolelægen ikke havde mere af det væmmelige stik, stik halløj! ( hvor heldig ku man dog være ). Skolelægen havde en ældre kvindelig dame af ubestemmelig køn med. Hun gav labanen en recept som han skulle gå til sin egen læge med, så han kunne få sit stik, stik. Da hun skrev sedlen underholdte hun labanen om diverse bivirkninger ved sådan et stik, stik. Det kunne svide lidt og der kom sikkert et åbent sår som man skulle sætte et plaster på! ( uha, uha ).  Nu var det sådan, at på labanen’s daværende alder var 75 % af luksuskadaveret  dækket med pikhud. Så den unge herre var temmelig ømskindet. Sedlen blev derfor tilintetgjort.  

Senere i livet slap labanen dog ikke for stik, stik. Den gang kom de rundt på de forskellige arbejdspladser med alle deres apparater. Man blev undersøg for tuberkulose, også med plaster. Det endte med stik, stik. Labanen var blevet lidt mere tykhudet, men det var ganske rigtigt at det sved af helvede til. Et hul i luksuskadaveret blev det også til. Og plasteret kom også på. Den dag i dag er der et lille ar der hvor overgrebet fandt sted, men det var/er vist meget normalt
     
   
  • Lort i skoven!

Der blev bygget huler i Nordskoven. De blev bygget oppe i træerne, og hulemateriale fandtes i skoven i stor mængder end da. ( hæ hæ ). Når man render så mange timer i skoven som vi gjorde, er det naturligt at man skal skide på et tidspunkt! Man gik uden for kikke afstand og lagde knasten. Alle vidste at der var "miner" i dette område og gik uden om. Undtagen Tom Tyndskid, han var en gut med paphoved og det samme materiale imellem ørene! Den store idiot skulle selvfølgelig igennem "mineområdet" med det resultat at hans gummistøvler var totalt indsevet i lort. Satme om ikke fjolset sku op og kikke i hulen. Grenene var totalt indsevet i lort. Så kom Pe'der ( hæ hæ ). Han røg til tops i en mægtig fart, som han plejer. Fy for satan hvor så han hænder dog ud, de var totalt indsevet i lort. Og han råbte og skreg som en gal ( forståeligt ( hæ hæ ).

     
   

Købmand Frode

Købmand Frode var en lille bix som lå på Ringstedvej. Den blev udvidet temmelig meget igennem årene. Hos købmand Frode kunne man købe på bog. Alle byens madammer ( Ringstedvej, Nordskovvej ) købte på bog og en gang om ugen fik de bevilget penge af de nærige ægtemænd så de kunne betale for ugens vare.

Labanen fik en smadder god ide, han tog "kreditbogen" gik over til Købmand Frode og bad om en flødebolle. Men tror man skiden ville handle med Labanen, næ satme nej han kunne gå hjem og høre ad om det var i orden med sådan en lyssky handel. Labanen måtte opgive projekt flødebolle for der ville aldrig blevet givet grønt lys til Labanens projekt!

     
   

Sproglære i Nordskoven

Monkey Dan tog til Australien som 6 årig sammen med forældrene ( Børge og Anny ). De boede i Australien en seks års tid. De flyttede så tilbage til Mindevej i Haslev.

Mindevej ligger lige ved siden af Nordskoven derfor blev Monkey Dan straks optaget i Nordskovbanden!

Der var bare det, Monkey Dan kunne et ord Dansk, så han kom i sprogskole nede i Nordskoven. Det tog da heller ikke lang tid før "eleven" sad oppe i trætoppen og skrålede : Huuuuuul kææææææft.
Duuuuuummme svin. Roooooov huuuuul osv.

     
   
  • Beboerne på Nordskovvej :

Nu er det ikke alle beboerne på Nordskovvej der kommer med, kun dem jeg kan huske og som er lidt markante!.

Der var utrolig mange enker på Nordskovvej. Øverst på vejen ( ved Birkevej ) var der en fut fut mand som gik ud og hængte sig, så var der straks en enke der.
 
Ved siden af Grønnevej boede "pløken" hvad han hed rigtigt er gået i glemmebogen. Der gik vilde rygter om at han gik i Nordskoven for at lure på de unge kærstepar osv. ( ved ikke om han optrådte med kæppen i hånd ). Nordskovbanden fulgte efter Pløken for at lure ham, men da stodderen var kommet inden for trægrænsen blev han bare helt og aldeles usynlig ( vi fandt ham aldrig ).

Pløken havde vejens bedste og saftigste pæretræ. Det groede op af sydgavlen og var klippet så det stod med armene ud. En mørk aften besteg Labanen træet, han sku på pærerov! To cm fra den forbudte frugt lyder der et : hvad skal du der! Labanen lavede et elegant baglæns rullefald
( CRAAAAAASH, BUUUM ). Labanen løb over i grøften overfor Pløken og lå der med sikring til højre og venstre.

På den anden side af Grønnevej boede der endnu en enke. Det var skide sjovt at ringe på hos enken og derefter ligge og grine røven i laser over i grøften over for. Kællingen hoppede på den hver gang. Helt ud på vejen og glo til højre og venstre. Det faldt hende aldrig ind at kikke over i grøften.

Helt nede ved skoven boede der endnu en enke. Den anden side af vejen var knapt så interessant, på et tidspunkt boede der en mærkelig person i kælderen i nr. 33 men det er en anden historie.

     
   
  • Kommet til skade.

Labanen arbejdede som arbejdsdreng hos de små snedker, han havde brugt en elektrisk håndlampe. Da han var færdig med lampen ville han skylde den under vandhanen. En varm lampe og koldt vand er noget lort. Glasset sprang, lige der hvor labanen havde placeret sin polielap!. Der røg ca. en cm af det yderste af tommelfingeren ( nr. fem )

Det blev til en tur til lægen. Han kikkede på tommeltotten ( nr. fem ) kom lidt hvidt pulver på og afsluttede seancen med et fint plaster. Labanen gloede, men behandlingen var slut. Da labanen kom hjem anlagde han en anstændig forbinding og afsluttede med en armslynge. Således påklædt gik han en tur for at videregive informationen om sit lille uheld. Der var da også nogen personer der gik i fælden ( nå da da er du kommet til skade ). Labanen var jo en hård negl så der blev ikke talt videre om det!

     
   
  • Fætter

Den lille laban havde en papfætter ( Tonny ) som boede i Ølby Lyng. Han boede også hos sine bedsteforældre: farfar Julius ( Umuligus ) og farmor Olga som var noget af det hjerteligste væsen  labanen nogen sinde havde mødt!

Labanen var gerne på sommerferie hos sin mor hvor han legede med fætter Tonny som boede lige ved siden af.

Det var blevet fætter Tonnys tur til at besøge labanen i Haslev og det glædede labanen sig til. Ma-mor lagde godt nok ikke skjul på at fætter Tonny var en patteunge, så han fik af grovfilen! Labanen var vant til mosten, han sked på hvad hende skramlekassen gik og brokkede af sig og når man gjorde det så var de sgu ikke så ringe at være på Ringstedvej 75. Men stakkels fætter Tonny var ikke lavet af samme læder som labanen. Da vi vågnede dagen efter ankomsten savnede fætter Tonny sin hjertevarme farmor Olga. Han bekendtgjorde med tåre i øjnene, at gerne ville hjem og det sku være nu! Labanen sagde til ma-mor at fætter Tonny gerne ville hjem. Tøsedreng var den eneste kommentar der kom fra den side.

Labanen fulgte fætter pap Tonny til toget og pap Tonny drog glad hjem til sin hjertevarme farmor Olga. Labanen kom dog senere på gentagne besøg hos pap fætter Tonny. Men pap fætter Tonny kom aldrig til Haslev mere, kun hvis hjertevarme farmor Olga var med og der var sikker hjemrejse senere på dagen!

     
   
  • Leif.

Der kom en ung mand drønende på sin knallert på Nordskovvej. Nede i Nordskoven fik han øje på Nordskovbanden. Han standsede for at slå en lille sludder af. Det første han sagde var : er der noget fisse her! Det spørgsmål kunne Nordskovbanden ikke rigtig svare på så da vi havde sludret lidt med Leif ( som han hed ) kørte han hjem igen. Det skal lige siges at Leif var tre fire år ældre en os snotunger i Nordskovbanden.

Næste gang vi mødte Leif ville vi præsentere det nye våben som Nordskovbanden var i besiddelse af. Det var en elastik med en lomme fuld kramper! Krampen susede forbi snuden af Leif og han vred straks knallerten om og kom hen til Nordskovbanden.
De blev lejnet op på et geled og Leif startede fra en ende af med at tage fat i kraven på banditten mens højre arm blev strakt helt bagud klar til hug. Leif spurgte hver enkelt om der var noget de ville! Men der var overhovedet ikke det fjerneste de ville. Leif besteg ( puuuuha ) knallerten og kørte hjem.

Leif og labanen fik begge to arbejde på værket ( SEAS ) og Leif var/er faktisk en rigtig lun gut. Han kom en dag hen til labanen og sagde : Det er helvedes til tider vi lever i, pikgummiet er syv centimeter for kort.............................men det kender i vel ikke noget til!

     
   
  • Generalen!

Labanen sad i haven og tog sig en slapper! Inde hos naboen kunne han høre den lille søde Jørgen. Jørgen legede krig. Jørgen var General og der blev kommanderet med soldaterne. Med høj og myndig stemme blev tropperne dirigeret fra venstre til højre og tilbage igen. Pludselig sagde det KLIR og der røg et vindue i deres lysthus. General Jørgen var tavs i tre sekunder, så kom vandet VAAAAAAAAAH! Og straks kom Egon ( farmand ) : jamen hvad er der dog i vejen lille Jørgen. Man kunne deraf se at der var forskel på strafudmålingen på den gode Ringsted vej. General Jørgen blev gevaldig trøstet og blev en glad lille dreng igen ( blev dog ikke general mere ). Havde det været hos undertegnede havde det lydt : DEN LABAAAAAN!  

     
   

Skoletøsen.

Der var en af de store skole ( snot ) tøser der havde fået en lille tilbedende skare på tre små ungersvende ( Labanen var den ene ). De vandrede ned af jernbanegade ( efter skoletid ). Når man er en (snot) skoletøs med egen tilbedende skare af forhåbningsfulde ungersvende skal man ikke selv bære sin skoletaske. Den blev først læsset af hos tilbeder nr. 1 som straks gav den videre til tilbeder nr. 2 ( den var tung af helvede til ). Skoletasken havnede hos nr. 3 ( som var Labanen ). Labanen slæbte på den satans tunge lorteskoletaske. Armene blev længere og længere, til sidst var der slæbespor der hvor transporten foregik! ( 25% overdrevet ).

Dukkeskolebarnet vente sig om på et tidspunkt og sagde: guuuuuud slæber du på den tunge taske, og så vendte heksen sig sgu bare om og den stakkels Laban måtte knokle videre. Han slap først da vi nåede hyænens bestemmelsessted! :(  

     
   

Momse

  • Labanen med Mormor.

Labanen er her 14 - 15 år. De lortesko han har på er dem der "smadrede" hans polioføder!

     
    Mor
  • Labanens mor!

Fra venstre : Morfar ( Hans Peter Jensen ), Mo-ar, ( Ruht )Mormor ( Sara Jensen ), Labanen ( en sæææl ), Børge ( mo-ars mand ), Vigand ( morbror )

     
   
  • Barndoms hjemmet, Rinstedvej 75 Haslev

. Der boede labanen fra 1952 til 1967 ( der blev Hans Peter Jensen harpespiller og huset blev solgt )

bardomshjæmmet
     
    Tossen
  • Hold kæft hvor har jeg været ked af det billede!!

Billedet blev taget en juleaften ude hos Birthe og Vigand. Idioten var nede og lege ( der fulgte også en lommelygte med ), han for rundt med fløjte, lygte, og knaldhættepistol. Fjolset rendte og hyggede sig ind til der var en stodder der sagde : hvad laver du!

Billedet har i alle årene været hos Vigand, men der er blevet frigivet en del billeder, hvor nogen af dem ses her!!

     
   

Den lille artige dreng!

Artig dreng